Program for 2. halvår 2026
Torsdag den 3. september, kl. 17.15 fra Røddingcentret
Tur til Ribe Kunstmuseum
Vi får en omvisning fra kl. 18.00 – 19.00 i særudstillingen Livstid. Modne Kvinder i kunsten.
Denne udstilling belyser det moderne gennembruds kvindelige kunstneres skildringer af aldring og køn. Udstillingen præsenterer værker af bl.a. Anna Ancher, Anne Marie Carl-Nielsen, Bertha Wegmann, Anne E. Munch, Olivia Holm Møller, Susette Holten født Skovgaard.
De stod over for samfundets optagethed af smukke unge kvindekroppe, mens de bevidnede ældningen af deres egne kvindekroppe. Udstillingen sætter dermed både kunstnerens liv og alderens æstetik i centrum. Deres ofte nære samarbejde med hinanden hjalp med at udvikle og forny sig, men var også en strategi for overhovedet at klare sig som kvindelig kunstner omkring år 1900.
OBS: Der er begrænsede pladser med et max. på 25 personer. Først til mølle!
Der vil være samkørsel i private biler.
Pris pr. deltager 175 kr. + 30 kr. til chaufføren.
Tilmelding: Lone Houmann Holst, tlf. 20 97 43 72 eller Jan Hedegaard Petersen, tlf. 51 19 94 78, senest den 20. august.
Lørdag d. 10.10.2026 kl. 8.45 fra Røddingcenteret
Tur til Koldinghus
Udflugten i oktober går til Koldinghus, hvor vi skal se moderne gobelin vævekunst og besøge den permanente udstilling af Flora Danica porcelæn.
Oplev nogle af Danmarks mest markante gobeliner og billedvævninger. Vi får en guidet tur med fortællinger om de værker, der gennem mere end 550 år har vævet sig ind i både magten og folkets historie.
OBS: Der er begrænsede pladser med et max. på 25 personer. Først til mølle!
Der vil være samkørsel i private biler.
Pris: 160 kr. - dertil kommer udgift til selvbetalt frokost og bidrag til chauffør – 50 kr. pr. person
Tilmelding: Conja Jensen, tlf. 2336 3568 eller Jan Hedegaard Petersen, tlf. 51 19 94 78 senest den 1. oktober
13., 14. og 15. november kl. 11.00 – 17.00
Kunstudstilling i Rødding Centret
Fernisering fredag den 13. november kl. 14.00.
Udstillere er i år:
Anne Merete Nilausen er en dansk tekstilkunstner fra Varde med base i det vestjyske. Hun arbejder inden for patchwork og art quilts og er kendt for sine detaljerige og fortællende værker.
Hendes kunst kredser primært om tre temaer: portrætter af kvinder, der har gjort en markant forskel inden for videnskab, kunst og kultur, naturinspirerede værker samt fortolkninger af FN’s verdensmål. I sine portrætter stræber hun efter stor portrætlighed og genkendelighed, mens hendes naturmotiver gengives med en naturalistisk tilgang.
Anne Merete Nilausens arbejder forener håndværk og kunst med et stærkt formidlende og samfundsrelevant udtryk.
Lone Mørkøre arbejder med et stærkt visuelt udtryk, hvor den færøske natur er omdrejningspunktet. Hendes malerier skildrer det dramatiske samspil mellem hav, lys og landskab, hvor kontrasterne er skarpe og stemningerne intense.
Inspirationen findes i det evigt skiftende vejr, de farvemættede, græsklædte fjelde og de karakteristiske huse – enkle, men robuste som livet på øerne. Motiverne rummer også de farvestrålende både ved strand og havn, som fortæller historier om håb, arbejde og hjemkomst.
Med sine værker indfanger og fastholder Lone Mørkøre øjeblikke og minder, der fortolkes i unikke færøske malerier.
Dorit Knudsen arbejder med rakukeramik, en japansk brændingsteknik, der giver helt unikke og uforudsigelige resultater. Hendes værker skabes gennem en særlig proces, hvor leret først forglødes og derefter glaseres med oxyder, før det brændes og hurtigt nedkøles i savsmuld og vand. Denne metode frembringer karakteristiske sorte overflader, metalliske farver og smukke krakeleringer. For Dorit Knudsen er raku mere end en teknik – det er en oplevelse af ro, nydelse og lykke, som også er betydningen af ordet “raku”. Hun har arbejdet med keramik næsten hele sit liv, først med modellering og senere med drejning, som hun lærte hos pottemager Leif Lillesøe i Odense. I dag kombinerer hun drejning og modellering for at skabe sine helt egne, personlige værker, hvor ingen to er ens.
Torsdag den 26. november kl. 17.00
Filmaften i Rødding Bio
Film meldes ud senere.
Billetter købes direkte gennem biografen. Husk at sige du skal se den med Kunst 6630.
Er vi 10 personer, er der 20% rabat den aften så prisen bliver kr. 72,-
Efter filmen er der mulighed for at tilmelde sig spisning. Menu: 3 slags tærter og 2 slags salat.
Pris: 80 kr. pr. person (ekskl. drikkevarer)
Tilmelding til spisning: Jan Hedegaard Petersen på 51 19 94 78, senest den 24. november.
Program for 1. halvår 2026
Onsdag den 21, januar. Kl. 17.00
Filmaften i Rødding Bio
Film meldes ud senere.
Billetter købes direkte gennem biografen.
Spisning efter filmen
Efter filmen er der mulighed for at tilmelde sig en let menu med tærter og rigelig salat i Lokale 1.
Pris: 80 kr. pr. person (ekskl. drikkevarer)
Tilmelding til spisning senest den 14. januar til Jan Hedegaard Petersen
på 51 19 94 78
Lørdag d. 21.februar. 2026 kl. 10.30 fra Røddingcenteret
Tur til Horsens Kunstmuseum
Udflugten i februar går til Horsens Kunstmuseum, hvor der kører en særudstilling med nogle af Michael Kviums værker.
Kvium er født og opvokset i Horsens, og han har sat et stort aftryk på og i hjembyen. Hans værker ses mange steder i gadebilledet og på institutioner rundt i omkring.
Vi får en uddybende rundvisning på museet som rummer mange betydelige værker, både af veletablerede kunstnere og af nyere danske kunstnere. Og der kan også nydes flotte skulpturer i museets park af bl.a. Bjørn Nørgaard og Christian Lemmerz.
Frokosten eller kaffen tager vi på kunstmuseet inden turen går videre.
Alt efter vejret tager vi en lille byvandring eller besøger Galleri Franz Pedersen, som ligger lige ved kunstmuseet.
Der vil være samkørsel i private biler.
Pris: 125 kr. for entre og rundvisning - dertil kommer udgift til selvbetalt frokost og bidrag til chauffør.
Tilmelding til Ann Alonso tlf. 26 88 24 03 senest den 16. februar.
Torsdag den 12. marts kl. 19.00 i Rødding Centret
Generalforsamling i Kunst 6630
Inden afvikling af generalforsamlingen holder Teresa Nielsen, Vejen Kunstmuseum oplæg.
Hør om årets gang i foreningen.
Dagsorden ifølge vedtægter
På valg:
Conja Jensen
Ann Tanggaard Alonso
Jan Hedegaard Petersen
Der er lodtrækningspræmier blandt de fremmødte medlemmer.
Husk alle kunstinteresserede medlemmer kan stille op til bestyrelsesarbejdet.
Kunst 6630 giver kaffe og kage
Søndag den 19. april kl. 11.00 fra Rødding Centret
Udflugt til Kunstmuseum Panbo og Brundlund Slot i Aabenraa
Vi starter på Kunstmuseum Panbo kl. 12.00 med smørrebrød. Herefter tager vi en rundtur på museet.
Derefter kører vi til Brundlund Slot, hvor vi har booket en guidet tur kl. 14.30. Turen varer ca. 30 minutter.
Pris: 80 kr. for entre + Smørrebrød: 50 kr., Ved tilmelding angives, hvor mange stykker smørrebrød man ønsker.
Fælles kørsel i private biler: 100 kr. i alt til chaufføren.
Tilmelding: Jan Hedegaard Petersen, tlf. 51 19 94 78, senest mandag den 13. april.
Tirsdag den 2. juni fra Rødding Centret kl. 18.15
Besøg hos Jette Löwen Ceramics, Gejlager 6, Skodborg
Oplev keramiker Jette Löwen Dall, kendt for sin legende og eksperimenterende tilgang til ler og glasur.
Hendes værker balancerer mellem funktion og skulptur og er præget af organiske former, dristige farver og humoristiske detaljer. Jette er medlem af Danske Kunsthåndværkere & Designere, initiativtager til CRAFT FAIR VEJEN og modtager af Vejen Kommunes kunstpris 2025.
Pris: 50 kr. inkl. kaffe og kage.
Fælles kørsel i private biler – 20 kr. til chaufføren.
Tilmelding: Lone Houmann Holst, tlf. 20 97 43 72 eller Jan Hedegaard Petersen, tlf. 51 19 94 78, senest den 30. maj.
Program for 2. halvår 2025
Lørdag, den 23. august kl. 10.00 fra Rødding Centret.
Tur til Ribe Kunstmuseum
Vi besøger Ribe Kunstmuseum, hvor vi får en guidet rundvisning i udstillingen –
Hos mig med Skagensmaleren Viggo Johansen
Ingen mandlige kunstnere malede motiver fra hjemmet som han.
Vi slutter besøget med kaffe/te og kage i museets cafe.
Kørsel i private biler. Hjemkomst ca. kl. 15.00.
Pris: 180 kr. + 50 kr. til chaufføren.
Tilmelding senest den 15. august til Conja Jensen, tlf. 23 36 35 68.
Tirsdag, den 16. september, kl. 12.00 fra Rødding Centret.
Tur til museum ERNST og galleri OMG - One More Gallery i Assens
Samleri eller mani?
Afgør det selv når vi besøger sølvvarefabrikant Frederik Ernsts overdådige lejlighed i Assens.
Frederik Ernst var æstetiker og en samler med en nærmest grænseløs passion.
Vi får rundvisning i Ernst samlinger med efterfølgende kaffe og kage i Cafe Ernst.
Rundvisningen varer ca. 1 time.
Kl. 16.00 besøger vi på galleri OMG - One More Gallery - ligger på samme gade som Museum Ernst. På galleriet vil vi blive budt et glas vin.
Afgang i privatbiler fra Rødding Centret kl. 12.00.
Vi Der er gratis og tidsubegrænset parkering på P-pladsen ved Reberbanen, tæt på Ernst. Der er også parkering ved Rema 1000 i Østergade - nogle pladser er tidsbegrænsede.
OBS: Adgangsforholdene er ikke egnede for gangbesværede.
Pris 235 kr. per person for entre, rundvisning, kaffe og kage. 50 kr. pr. person til chaufføren.
Tilmelding senest den 29. august til Bodil Krog på 40166545.
24., 25. og 26. oktober kl. 11.00 – 17.00
Kunstudstilling i Rødding Centret
Fernisering fredag den 24. oktober kl. 14.00.
Udstillere er i år: Maler Ole Braagaard, Keramiker Søren Rundstrøm og Strik- og fotokunstner Jurate Elneff
Ole Braagaard er en passioneret billedkunstner, der arbejder fra sit atelier i Bramming. Hans værker er kendt for deres farverige og humoristiske udtryk, ofte med dyr som hovedmotiv. Ole beskriver selv sine billeder som værende fyldt med varme, detaljer og kontraster – de skal vække følelser og nysgerrighed: “Hate it or love it – jo mere man kigger, desto mere ser man.”
Søren Rundstrøm arbejder med raku-brændt keramik, som han skaber i sit værksted i Gørding. Hans figurer og skulpturer er små, unikke kunstværker, ofte med et legende og organisk udtryk. Søren kombinerer traditionelt håndværk med moderne æstetik, og hans værker spænder fra funktionelle genstande til dekorative figurer.
Jurate Elnef er en alsidig kunstner med rødder i Litauen og base i Sønderborg. Hun er tilknyttet Augustina-gruppen i Augustenborg, hvor hun arbejder med både unika strik og fotokunst. Hendes strik er karakteriseret ved kunstnerisk farvesammensætning og tekstur, mens hendes fotografier ofte har et poetisk og stemningsfuldt udtryk.
Onsdag den 5. november kl. 17.00
Filmaften i Rødding Bio
Denne gang viser vi en smuk italiensk film om kjolekunst:
Diamanti: Klæder skaber folk
En visuelt imponerende film med både drama og æstetik. Filmen har en spilletid på 135 minutter og slutter
ca. kl. 19.15.
Se trailer og læs mere om filmen her:
https://anotherworldent.com/film/diamanti/
Billetter købes direkte gennem biografen.
Spisning efter filmen
Efter filmen er der mulighed for at tilmelde sig en let menu med tærter og rigelig salat i Lokale 1.
Pris: 80 kr. pr. person (ekskl. drikkevarer)
Tilmelding til spisning senest den 3. november til Jan Hedegaard Petersen på 51 19 94 78
Program for 1. halvår 2025
Torsdag den 23. januar kl. 12.30 fra Rødding Centret. Eftermiddagstur til Clay.
Vi besøger keramikmuseet Clay i Middelfart med den faste samling og spændende særudstillinger.
Vi får en rundvisning og drikker kaffe i cafeen.
Kørsel i private biler.
Hjemkomst ca. kl. 17.30. Pris 250 kr. inkl.. kaffe + 60 kr. til chaufføren. (I tilfælde af dårligt føre kan turen udsættes.)
Tilmelding senest den 21. januar til:
Lotte Thorøe, tlf. 23 30 82 74 eller Linda Juhl Jensen, tlf. 20 47 86 26. NB Begrænset deltagerantal.
Mandag den 24. februar kl. 17.00 i Rødding Bio.
Vi går til Rødding-premiere på den helt nye film om operastjernen Maria Callas, spillet af Angelina Jolie.
Billetter købes i Rødding Bio.
Derefter fællesspisning i Rødding Centret til 130 kr. + drikkevarer.
Tilmelding til spisning til Lotte Thorøe tlf. 23 30 82 74 eller Ann Alonso tlf. 26 88 24 03 senest den 23. februar.
Mandag den 17. marts kl. 19.00 i Rødding Centret
Foredrag med efterfølgende generalforsamling i Kunst 6630
Inden afvikling af generalforsamlingen holder kunstneren Steffan Herrik et interessant foredrag med titlen: Billedforstyrrelser".
Herefter generalforsamling
Hør om årets gang i foreningen.
Dagsorden ifølge vedtægter
På valg: Lotte Thorøe, genopstiller ikke
Lone Houmann Holst, genopstiller
Vi mangler et bestyrelsesmedlem
Der er lodtrækningspræmier blandt de fremmødte medlemmer.
Husk alle kunstinteresserede medlemmer kan stille op til bestyrelsesarbejdet.
Kunst 6630 giver kaffe og kage
Onsdag den 23. april kl. 8.45 fra Rødding Centret.
Heldagstur til Frello museet i Varde og Janusmuseet i Tistrup
Vi starter fra Rødding Centret kl. 8.45 og kører til Frello museet, hvor vi starter med en guidet rundvisning.
Vi spiser frokost i Varde inden vi fortsætter til Janusmuseet, hvor vi får en rundvisning.
Derefter vil der være mulighed for at se museet på egen hånd inden vi kører hjem.
Pris inklusiv bus, entreer og frokost 600 kr.
Tilmelding til Conja Jensen tlf. 23 36 35 68 eller Jan Hedegaard Petersen Tlf. 51 19 94 78 senest onsdag, den 16. april.
Tirsdag den 3. juni, afgang fra Rødding Centret kl. 17.00.
Aftentur til Give Skulpturby
Give Skulpturby er kendt som Danmarks største udendørs galleri med over 90 skulpturer af forskellige kunstnere. Skulpturerne er spredt rundt i byen og inviterer besøgende til at udforske og nyde kunsten i det fri.
En af de mest bemærkelsesværdige skulpturer er det 12 meter høje Solhjul, inspireret af Fibonacci.
Vi skal på en guidet tur, hvor vi skal høre om byens skulpturer og kunstnerne bag dem.
Afgang i privatbiler fra Rødding Centret kl. 17.00 og den guidede tur starter kl. 18.30 fra HUSET, Rådhusbakken 9, 7323 Give.
Det er en tur på gåben og den tager ca. 1 ½ time.
Efter turen er der kaffe og kage inden turen går tilbage til Rødding.
Pris: 100 kr. pr. person inkl. guidet tur, kaffe og kage. Der betales samlet 60 kr. til chaufføren.
Tilmelding til Lone Houmann Holst, tlf. 20 97 43 72 eller Jan Hedegaard Petersen Tlf. 51 19 94 78, senest den 27. maj.